Langager 39, Over Draaby, 3630 Jægerspris

ENERGIVENLIG VILLA MED SUVERÆN BELIGGENHED

Lad blikket glide over de grønne områder og fornem den rolige atmosfære, som kun brydes af grin fra børnene, der boltrer sig på fællesarealerne, og naboerne, der møder jer med et venligt “hej”. Kan I mærke det? Den helt særlige følelse - følelsen af at være hjemme.

Hoveddøren går op og I bemærker de lækre, mørke fliser, som står i skarp kontrast til de glatte hvide vægge, der tilsammen skaber det helt rigtige førstehåndsindtryk. Som en gennemgående rød tråd fortsætter fliserne ude i køkken-alrummet, der med sit stilfulde design opfylder drømmen for enhver gastronomisk interesseret. Køkkenet er fra kvalitetssikre HTH, opført med hvide elementer, granitbordplader og med fokus på funktionalitet i form af ekstra opbevaringsløsninger og en drøm af en køkkenø, der binder hele rummet sammen. Loftet strækker sig til kippen og dagslyset kaster elegante skygger gennem de sydvendte vinduer - her er en fantastisk rumfornemmelse. Den lette og luftige atmosfære fortsætter ind i opholdsstuen, hjemmets hjerte, hvor familie og venner samles til hyggelige stunder. Vil I forene familieliv og arbejdsliv, så er der mulighed for at inddrage stuens indhak til en skøn kontorafdeling.

Den ideelle familievilla har naturligvis en separat forældre- og børneafdeling, og I denne villa er der ikke sparet på noget, når det kommer til velvære og komfort for både børn og voksne. Børneafdelingen består af et flot brusebadeværelse, to værelser og et kæmpestort multirum, som oprindeligt er to værelser, der er slået sammen. Disse kan naturligvis genetableres, men der er også mulighed for at forkæle ungerne med en suveræn legestue, en drøm af en teengeafdeling eller noget helt tredje. Imens finder I forældreafdelingen i husets modsatte ende, hvor det praler med master bedroom, walk-through closet og eget privat badeværelse med jacuzzi, som henleder tankerne på en selvforkælende spaoplevelse. Som kronen på værket er der på begge badeværelser anvendt samme granitbordplader som i køkkenet og i bryggerset, hvilket endnu engang vidner om, at der er kræset for selv de mindste detaljer.

Huset slår sine folder på en dejlig hjørnegrund, som vender perfekt i forhold til solen. Ejendommen har et utal af kvaliteter, men først og fremmest er den energivenlig med solceller og jordvarme, så I er sikret minimale, stort set ikke eksisterende udgifter til vand, el og varme. Her er desuden skruet op for den moderne komfort med gulvvarme overalt og Genvex anlæg, så I kan nyde et sundt og behageligt indeklima,

I er ankommet til Langager 39, den helt rigtige kulisse for jeres tilværelse. Rammerne for et dejligt familieliv er sat, og I kan glæde jer over, at der bare er få minutters cykeltur til den nærmeste skole og sportshal. Dagligdagens bekvemmeligheder går I heller ikke glip af, for Jægerspris byder på velassorterede handlemuligheder og gode transportforbindelser, der bidrager til den nemme og bekvemme tilværelse. Alt er præcis som det bør være.