Ålholmvej 17, 1. tv., 2500 Valby

DEJLIG FEMVÆRELSES LEJLIGHED MED ALTAN OG LYS ATMOSFÆRE.

På Ålholmvej har I nu mulighed for at blive de heldige indehavere af en stor og skøn hjørnelejlighed med lyse og venlige rum, der vil danne de bedste rammer for hverdagslivet. Boligen, der oprindeligt er fra 1927, blev totalt renoveret i 2014 og står derfor flot og velholdt med et moderne køkken og badeværelse, der begge har en god størrelse.

Med tre stuer og to værelser er der god plads til at leve livet, og en let stemning fylder lokalerne, der sine steder er opført med en diskret stuk i loftet. Det gælder for eksempel stuen, der ligger helt mod vest med udgang til en sydvendt altan, og som I øjeblikket fungerer som en hyggelig opholdsstue. De mange rum giver et utal af anvendelsesmuligheder, hvor I sagtens kan benytte en af stuerne som et værelse, hvis I ønsker det. Køkkenet er opført med hvide elementer i en moderne stil med indbyggede greb, og en sort bordplade danner en flot kontrast til de hvide flader, så I kan lave mad i stilfulde omgivelser. Fra entreen kan I tilgå et badeværelse med gulvvarme, som viderefører den gode stil fra køkkenet med hvide elementer, der blandt andet gemmer på en kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Med til lejligheden hører også et værelse på tredje sal på 19 m2, der for eksempel kan benyttes som hjemmekontor, og dertil er der tilknyttet et loftsrum til boligen.

Ejendommen har en gård med plads til cykelparkering, ligesom der er etableret parkeringspladser til bilen, som I kan skrive jer op til. På de opstillede borde og bænke kan I tage et lille hvil, men det er selvfølgelig også oplagt at benytte jeres egen sydvendte altan, der vil få sol det meste af dagen. Her kan I indrette et dejligt uderum med cafébord- og stole, mens altankasserne tilføjer et skønt blomsterflor til udsigten over gaden.

Med denne beliggenhed har I flere indkøbsmuligheder ganske tæt på lejligheden, hvor I for eksempel finder en Irma inden for 150 meter. Beliggenheden er ligeledes god, når det kommer til den offentlige transport med fem minutters gang til Ålholm S-togstation, ligesom flere busforbindelser afgår i området. Der er heller ikke langt til hverken skole eller daginstitutioner, og når I har brug for en gåtur i naturskønne omgivelser, kan Damhus-søen for eksempel danne en smuk kulisse blot 500 meter fra ejendommen.

Vi glæder os til at introducere jer til en lys og let bolig med altan – kontakt os gerne for en fremvisning.